Nyheder‎ > ‎

Fjerkræ, Kaniner og Marsvin på Udstilling

indsendt 22. dec. 2015 15.44 af Kolind Racefjerkræklub   [ opdateret 2. jan. 2016 11.28 ]

 I dagene 9. – 10. januar slår Kolind og Omegns Fjerkræklub og Djurslands Kaninavlerforening dørene op til Byhallen i Kolind. 

Der afholdes Hobbydyrsudstilling.
Der vises ca. 250. Høns, Dværghøns, Ænder og Duer. Og ca 150 Kaniner fra små Hermeliner til franske Væddere.

Den grønne bølge glider over landet og det med at være helt eller delvist selvforsynende med diverse produkter så som æg fra egne høns, er der rigtig mange der har fået øjnene op for, for hvad er bedre end at omsætte overskud fra køkkenet til friske æg eller kød. Udstillingen vil være en unik oplevelse for hele familien, hvor der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål om fjerkræracer og pasning af dyrene til, garvede fjerkræopdrættere.

Dansk Marsvineklub og viser deres små gnavere i forskellige racer, farver og forskellige pelstyper. Så der er lidt for enhver smag, fra racefjerkræ, kaniner og marsvin vil der være erfarne folk som man kan stille spørgsmål. Lørdag den 9/1 er der åbent 14-17 og søndag 10/1 10-16 med gratis adgang for børn og unge under 18.

Når dyrene er set er der mulighed for en kaffepause og trække et nummer i tombolaen eller prøve amerikansk lotteri.

Der er også udstilling fra Glassliber og Biavler samt Djurslands Akvarieforening.

Comments