Nyheder‎ > ‎

Æg på Gl.Estrup i påsken

indsendt 17. mar. 2018 14.47 af Kolind Racefjerkræklub
https://www.voresmad.dk/~/media/voresmad/artikler/sundhed/aegikosten.jpg
Æg i påsken

 

Det Grønne Museum, (Gl. Estrup) åbner 2018 sæsonen torsdag d. 29. marts og vil i påskedagene lave en udstilling om æg og æggets betydning.

Der vil blive vist gamle rugemaskiner og hvad man ellers har af remedier til æg.

Jeg er blevet spurgt om æg af forskellige racer, store og dværghøns, gåse, ande og kalkun æg.

Æggene vil blive vist i en paptallerken med lidt strøelse, som vi kender det fra når vi udstiller æg. Ved hver rede vil der være en kort racebeskrivelse, samt et billede af racen.

Her har vi brug for jeres hjælp, til at få så mange hold æg som muligt, det vil kun være fint hvis der er flere fra samme race og farve. På den måde kan der være mulighed for at man måske kan se en lille forskel på de forskellige hold.

Da udstillingen skal stå alle påske dagene, vil æggene ikke bliver bedømt eller slået ud. Et udslået æg vil blive mere end træls at se på efter en halv dag.

Det er udelukkende for at vise størrelse, form og farve, så det kan godt være æg som er blevet lyst fra i rugemaskinen.

Der udstilles 8 æg ved høns og dværghøns, 5 æg ved kalkun og svømmefugle.

Jeg laver en aftale om at æggene stilles an onsdag d. 28. marts kl. 13 – 15.

Der er ikke lavet aftale om at vi skal have folk på udstillingen, men hvis der er nogle som har lyst og tid vil det være fint. Jeg har lovet at være der fredag d. 30. marts, her vil et eller to hold nye kyllinger kunne være rigtig godt, hvis der er nogle der har mulighed for dette.

Der bliver lavet en udstillerliste over de forskellige æg, således at interesserede senere kan søge kontakt til udstillere.

Lad mig høre fra Jer om, hvem der vil være med til at vise vores hobby frem på denne måde.

Tilmelding senest søndag d. 25. marts, til Jeres formand Hans Jørgen Bjerregaard  Tlf. 6199 4303 eller undertegnede,

på tlf. 2167 2299 eller mail: formand@racefjerkrae.dk

Fredag d. 30. marts er der gratis entre på Det Grønne Museum.

 

Med venlig hilsen

 

Niels Rasmussen
formand DFfR

Comments